Anita 31 år

Jeg er uddannet ingeniør, og arbejder med IT, dvs. at jeg sidder ved en PC stort set hele dagen. Som 27 årig får jeg, i forbindelse med intensivt muse-arbejde, en såkaldt ”muse-arm” i min ”dårlige arm”. Jeg opsøger min læge, der blot giver mig en blokade-indsprøjtning og besked om at holde armen i ro i et par uger.

Jeg får samtidigt en henvisning til en fysioterapeut, som jeg mod betaling får gentagende behandlinger af med massage og ultralyd, for at få bugt med muse-armen. Skaden viser sig ved, at musklen på overside af underarm er konstant udspændt – som en spændt violinbue, og der er store smerter.

Efter et par uger er muse-skaden mindre og jeg begynder arbejde igen. Jeg fortsætter dog behandling hos fysioterapeuten i et stykke tid, men beklager mig en dag over, at jeg synes det er en stor udskrivning at gå 2-3 gange om ugen. Fysioterapeuten spørger mig, hvad der egentlig er galt med min arm, hvilken diagnose er der stillet? Jeg er blank. ”Dårlig arm” ”For kort sene”…. Sådan har forklaringen været, siden jeg var barn, og da jeg aldrig tidligere har haft andre problemer end sædvanlige skole-drillerier, har det aldrig strejfet mig, at det skulle have ”et navn” eller ligefrem en ”diagnose”.

Jeg opsøger min læge og hun læser fra min journal ”Duchenne-Erbs Parese”. En hel ny verden åbner sig for mig… og så alligevel ikke. For al oplysning jeg finder om lidelsen handler om børn, og det er jo nogle år siden jeg kunne kalde mig det.

Fakta:

Duchenne-Erbs Parese ved fødslen

Skinne monteret et par måneder

Operation til seneforlængelse som 5-årig

Efterfølgende kort genoptræning hjemme

Symptomer:

Kortere overarm.

Lettere stivhed/bøjning i albue. Ingen rotationsevne i albue.

Skuldermuskulatur er meget lidt markeret. Hypermobilitet i skulder.

Tendens til skævhed på rygsøjle.

Positive sider:

Ikke flexet håndled

God styrke i hånd, dog ingen finmotorik.

God styrke i skulder, bruges til løft/bevægelse af arm.

Jeg vender tilbage til fysioterapeuten, som så glædelig kan fortælle mig, at da jeg nu har en klassificeret fødselsrelateret nervelidelse, kan jeg komme og få behandling vederlagsfrit! Denne oplysning havde min læge åbenbart ikke følt hun ville dele med mig tusindvis af kroner tidligere.

Et par år går, hvor jeg blot kommer til fysioterapeuten til behandling, når smerterne er for store, men én dag læser jeg i et lokalblad en annonce for ”Vesterbro Fysioterapi & Træning”. Jeg har tidligere dyrket sport. Meget forskelligt. Badminton, Volleyball og løb og jeg har også trænet i fitness-centre, men altid med det forbehold, at jeg ikke trænede min ”gode side af overkroppen”, for ikke at gøre forskellen til ”den dårlige side” for udpræget.. og ”den dårlige arm” var svær at træne uden en hjælpende hånd, hvilket der jo ikke er fast mulighed for i et almindeligt træningscenter. (Personlig træner er lidt dyrt). Men da jeg læste ovennævnte annonce, fik jeg mod på at opsøge et træningscenter igen. Og det er det bedste, jeg har gjort. Igennem et halvt år trænede jeg (vederlagsfrit) med fysioterapeuter/-studerende i centerets almindelige fitnessmaskiner og der var hurtigt fremskridt at spore.

Fremskridt efter træning

Min overarm blev muskeltoned (lidt har også ret)

Smerterne blev reduceret i armen

Bedre kropsholdning

Stærkere ryg & front

.. og bedre velvære & selvtillid!  

I dag går jeg ikke til fysioterapeuter for behandling af smerter, men træner forebyggende! Men det er noget, man skal blive ved med resten af livet. Jeg kan mærke, at hvis jeg har haft længere pauser fra træningen, så begynder smerterne og stivheden at melde sig igen – sammen med den dårlige samvittighed selvfølgelig!

Jeg har stadig smerter indimellem og jeg har en fornemmelse af, at min arm de sidste 5 år er blevet ”stivere” og albuen mere ”permanent bøjet”, og det tror jeg ikke træningen kan afhjælpe. Jeg vil derfor undersøge, om der i dag findes operationsteknikker, der måske kan afhjælpe disse gener.

Anita/ anitadamjepsen@adslhome.dk

Top