Familiesammenslutningen

| Forside | Kontakt | Tilmelding | Familiekontakten | Forældreerfaringer | Ordbog |Weekendture | Foredrag | Forum | Appel | Hjælp os |

 


 

 

 



 


   
Se hvem der har skrevet i Gæstebogen

Skriv i Gæstebogen
      


  

Om fødslen

Jeg er ikke særlig gode venner med sygehuse og jeg ønskede en hjemmefødsel dengang vi skulle have Liv, Thomas ville ikke og vi fødte derfor Liv på Helsingør sygehus. Det tog 21 timer og jeg er sikker på, det var

fordi, jeg ikke følte mig tryg, men det var en god oplevelse alligevel, hun kom hel og fin ud uden problemer.

Da vi skulle have nr. to krævede jeg en hjemmefødsel og det fik jeg, jeg fik et par veer d. 19 december og
ringede til min mor, hun kom susende, men så gik det hele i stå og om aftenen gik jeg bare i seng og sov
vidunderligt hele natten, min mor sov heldigvis på sofaen. Jeg vågnede ved 6.30 tiden med afsindig ondt i
maven, herefter gik det meget hurtigt, ca. 2 timer efter lå der en dejlig lille nyfødt dreng på min mave,
jordmoderen nåede lige at komme og der kom ikke meget vand i det fødekar vi havde lejet.

Vores søn blev født 3500 g og 53 cm. Lang, han blev født med venstre arm før hovedet, men det er der mange
der gør, han blev ikke hevet eller hjulpet, han blev skudt ud i armene på Thomas. Det er en gåde hvorfor at
han er blevet som han er, Johan blev født med en svær Plexus Brachialis Parese dobbelt skade.

Vi blev d. 22 december undersøgt på Hillerød sygehus, lægen så den manglende refleks i højre arm, men overså skaden på venstre, selvom jeg viste ham at armen så da mærkelig ud, han slog det bare hen. Vi fik en folder om Plexus Brachialis Parese i hånden og blev tilset af en Fysioterapeut, vi flyttede til Italien i slutningen af januar, men kom stadig til alle kontroller på Hillerød, her fik jeg efterhånden indtryk af at de var ligeglade, jeg fik besked om at disse børn som regel kom sig spontant og at en evt. operation først ville komme på tale når Johan var over et år.

Jeg syntes det var længe at vente, jeg havde på fornemmelsen at han ikke kunne komme sig og jeg blev urolig, derfor fik jeg en tid hos en læge i København  da Johan var ca. 4 måneder. Han gav mig, som den første, ret i
at Johan´s venstre hånd så meget mærkelig ud. Han gav mig derpå en henvisning til Rigshospitalet. Her  er Johan blevet fejl opereret to gange. Lægerne i Danmark er simpelthen så uvidende, og da vi for 20 gang kom til kontrol her i december sagde overlægen at muskelen havde været for syg og derfor havde operation nr. to slået fejl, til trods for at det de har lavet er så dårligt og fuld af fejl, at det er så indlysende og klart for selv min almindelig læge hernede.

Det Danske sygehus system, har da spillet fallit og svigtet os BIG TIME, her nede i Italien er vi dog så heldige at vi kan benytte os af begge systemer, vi har nu fundet en læge der vil operere på Johan en tredje gang, lægen hedder Raimondi og skulle være en af verdens bedste, så vores forventninger er høje.

Det er utrolig svært at komme gennem dagene og jeg er til tider ret deprimeret, men jeg har en vidunderlig
søn, han er så positiv og evig glad, jeg er lykkelig for at være mor til ham og ville selvfølgelig ikke undvære ham for noget i verden.

På de følgende sider skriver jeg en dagbog op til den
rigtige operation.

 

 


Kontakt os.................

                                     

Hjælp os med at holde denne hjemmeside kørende

Find os på FaceBook

© P-B-Parese 2002
Sidst opdateret 28-12-2009

Siden ses bedst i  skærmopsætning 1024x768
Statistik
Flere...

Fejlmelding

Send os en mail