Tobias fik en hård start på livet

Tobias sad fast med den ene skulder under fødslen, samtidig dykkede hjertelyden, og til sidst måtte han tages med en sugekop. Det viste sig, at hans højre arm havde taget skade af fødslen. I dag er han en glad og frisk dreng - næsten uden men fra den barske omgang.

Vores søn er et dejligt eksempel på, at det sagtens kan ende godt, selvom fødslen er så hård ved barnet, at han eller hun får en fødselsskade.

Tobias, som i dag er seks år, var skindød ved fødslen, men han kom sig over al forventning, og efter 17 dage fik vi ham med hjem. Senere viste det sig, at han ikke kunne bruge sin højre arm men også det problem, er han så næsten kommet sig helt over i dag.

Tobias er født den 13. juni 1996. Han var rigtigt et ønskebarn, og vi glædede os meget til at blive forældre. Jeg var sat til at føde den 1. juni, og da vi nåede til den 12. juni, sagde jeg til min mand Tom: ”Hvis det ikke bliver i dag, kan det lige så godt vente til den 14. juni, jeg vil ikke føde den 13.” Jeg syntes, der var noget uheldigt ved at føde den 13. Og det viste sig jo at være rigtigt!

Alt gik galt
Tobias var skønnet til at veje 4000 gram, og det tegnede lovende. Men intet gik, som vi havde forventet. De første spæde tegn på, at fødslen var ved at gå i gang mærkede jeg ved tretiden om natten, hvor jeg vågnede med en underlig uro i maven.

Hjertelyden dykkede
Værst var det, at barnets hjertelyd dykkede. Personalet satte en elektrode på hans hoved, så de bedre kunne følge med i, hvordan han havde det. Men på et tidspunkt bestemte de sig for at prøve med sugekop, da de skønnede, at han skulle ud med det samme. Jeg blev også gjort klar til kejsersnit, hvis det skulle blive nødvendigt. De prøvede i alt syv gange med sugekoppen. Det var meget voldsomt, og både læge og jordemoder skiftede henholdsvis til at trække og til at trykke på min mave. Lidt i halv ti samme formiddag kom han endelig ud. Men han sagde ingenting!

Tobias blev i al hast lagt på et bord, hvor de begyndte at arbejde med ham. Lige pludselig var der et rend af mennesker på stuen, som forsøgte at få liv i ham igen. Til vores store lettelse lykkedes det, men han havde det stadig dårligt.
Hans apgar score var 0 efter ét minut og seks efter fem minutter.

Vores søn var langt større end skønnet. Han vejede 4500 gram og var 55 cm lang. Så det var ikke underligt, at det havde været svært at få ham ud.

Overflyttet i al hast
Vores dejlige dreng havde det så dårligt, at han var nødt til at blive overflyttet til et andet sygehus. Men jeg kunne ikke umiddelbart følge med. Det var frygteligt. Vi fik kun lov til at se vores søn gennem den iltkasse, han lå i.
Tom stod ved siden af og kunne heller intet gøre.
Ikke nok med det: Jeg var  revnet så meget under fødslen, at jeg skulle i fuld narkose for at blive syet. Da jeg vågnede igen, blev Tom og jeg kørt i ambulance til den andet sygehus, hvor Tobias lå på intensiv. Han var lagt i respirator, så han kunne få lidt ro. Det var hårdt at se ham ligge der med alle de slanger. Det var ikke lige sådan, vi havde forestillet os, det skulle være.

En lam højrearm
Efter to dage fik vi endelig lov til at holde ham, det var bare dejligt! Og efter tre dage kom han ud af respiratoren. Det viste sig, at Tobias’ ene lunge havde været klappet sammen, og at han havde været uden ilt i et stykke tid under fødslen. Måske blev han spastiker, måske fik han epilepsi.
Ingen vidste noget med sikkerhed, de næste måneder måtte vise det.

Hurtigt opdagede vi, at hans ene arm hang slapt ned langs siden, og at han slet ikke brugte den. Tobias havde fået en lammelse i armen,  på fagsprog hedder det duchenne erbs parese, fordi skulderen sad fast under fødslen. Fødselsskaden kaldes også Obstetrisk Plexus Brachialis Parese. På sygehuset mente de, at armen ville blive fin igen, hvis han fik hjælp fra en fysioterapeut.

17 dage efter den barske fødsel, fik vi ham med hjem. Selv om det var dejligt, gik vi selvfølgelig og bekymrede os om, hvorvidt Tobias havde fået en hjerneskade eller ej.

Pyha, han griner
Jeg husker tydeligt den første gang, jeg fik ham til at grine. Tårerne trillede ned ad mine kinder, for hvis han kunne grine, så var det vel ikke helt galt med ham. Hver en lille ting han kunne og lærte, var virkelig store for os.
Sideløbende skulle vi også koncentrere os om hans arm. Tobias oldefar foreslog os at prøve en kiropraktor, og det har vi ikke fortrudt. På sygehuset var de skeptiske overfor forslaget, men vi fik en snak med Tobias’ oldefars kiropraktor, og blev enige om at give det en chance. Vi var dog noget betænkelige ved det, da vi var bange for at træffe en forkert beslutning. Kiropraktoren undersøgte Tobias og mente, at han var trukket skæv i hele kroppen under fødslen. Tobias fik seks eller syv behandlinger, og vi kunne se, at der skete noget. Samtidig kom fysioterapeuten naturligvis stadig hos os og lavede øvelser med Tobias.

Ingen problemer i dag
I dag ved vi ikke, om det var kiropraktoren, fysioterapeuten eller bare tiden, som fik armen til at bedres. Kiropraktoren ser stadig Tobias én gang om året for at følge ham og for at sikre, at han ikke bliver stram i sine led.

Det første år gik vi jævnligt til kontrol på sygehuset, så de kunne følge hans udvikling. Hver gang blev lægerne overraskede over, så normalt Tobias udviklede sig.
Efter et år ville de ikke se ham mere. Nu går vi kun til kontrol med armen.

I dag fungerer Tobias fint. Han er som de fleste andre drenge er på syv år.
Det eneste men Tobias har en bar plet på størrelse med sugekoppen i baghovedet. Her vokser der ingen hår ud, men det kan senere ordnes med en kosmetisk operation.
Højre arm kan heller ikke strækkes helt så langt op og frem som den venstre, ligesom Tobias ikke kan dreje højre håndflade opad så godt som med venstre. Men for os er det småting i forhold til, hvordan det kunne være gået ham.

Næste gang: Kejsersnit
Vi lod os heldigvis ikke helt afskrække af Tobias’ barske start på livet og har siden fået to dejlige børn mere, selv om det selvfølgelig kostede en del spekulationer over, hvordan de næste fødsler ville gå!

Knapt tre år senere fik Tobias en lillebror, Mads, som blev født ved kejsersnit. Dagen før kejsersnittet blev han skønnet til at veje 3900 gram, men han vejede 4940 gram, så kejsersnit var nok den rigtige beslutning!

Lillebror Mads, Tobias og lillesøster Ida, efterår 2002

For 9 mdr siden blev deres lillesøster Ida så født. Hun vejede 5100 gram, og blev til al held også taget ved kejsersnit. Også med hende var den skønnede vægt helt forkert. En uge før, hun kom til verden, viste scanning, at hun nok vejede 3800 gram. Men sådan var det ikke, vores børn bliver tilsyneladende bare større og større.
Jeg håber, vores historie kan være med til at berolige andre, som står med de samme problemer.

Læs også om Tobias og hans familie på.

www.p-b-parese.dk/tobias/tobias.htm

Send din egen historie til Plexus Posten eller vores Website: