Gæstebog Skriv til os Mikkels forside Det er snart længe siden vi har fortaget os noget mht. Mikkel og hans arm, men her i forbindelse med vort tredje barn, som blev en dejlig pige kom jeg atter til at tænke på den usikkerhed der var omkring Mikkel og hans arm som var lam de første 5 mdr. Mette som vores datter kom til at hedde blev i øvrigt taget med kejsersnit for at undgå lign. problemer. Hendes fødselsvægt en uge før termin var 4160 gram, så det var ikke nogen dårlig disposition. Nu er Mikkel snart 3 år. Mikkel er en glad og meget sjov dreng at være sammen med. Det man tit tænker på som forældre er hvordan andre ser på ens børn, og især hvis de har et handicap. Ofte når man at få fortalt hele historien hvorefter dem man snakker med siger at hvis ikke man havde sagt noget havde de slet ikke opdaget det.

Mikkel er endnu ikke selv klar over den manglende bevægelse i armen, dvs.
han  f.eks. spiser lige så gerne med højre som med venstre hånd. Men nogen
gange opdager han at han ikke længere kan nå eller at der ikke er den samme
styrke, og så hjælper han til med venstre.
Det eneste han pt. Ikke kan er at tage noget der ligger i højer baglomme
f.eks., og han skal anstrenge sig noget for at komme ned i højre forlomme.
Hans højre skulder hænger lidt, men ikke så meget at han ikke kan gå i
overalls f.eks. og når han løber svinger han ikke med den højre arm.
Som i kan se er det detaljer som ikke bekymre os så meget mere.
Hvis vi kunne gøre noget om i hele forløbet skulle det være at komme til en
specialist umiddelbart efter fødslen.
Vi lavede jo øvelser med armen umiddelbart efter fødslen og Mikkel skreg som
en stukket gris men lægerne sagde det ikke gjorde ondt på ham. De havde jo
taget røntgenbilleder af ham.
På trods af det kunne specialisten 3 mdr. senere konstatere, af de selv
samme billeder, at han havde haft brækket kravebenet. Det er ikke rart at
tænke på.

I dag går vi fortsat til kontrol på Rigshospitalet, men der er pt. Ingen
planer om operation.
Det skulle måske være af kosmetiske årsager, eller for at få bedre kontrol
over skulderbladet, men Mikkel klager jo ikke, og vi ser pt. Ingen grund til
at gøre andet end holde armen under observation.

Jeg håbe ovenstående kan anvendes til lidt positiv læsning for andre
forældre der står i den ulykkelige situation. Husk på at der gik 5 mdr. før
vi kunne se bevægelse i armen. Det er længe at gå og vente fortvivlet.


Mvh.

Den stolte far

Peter Midtiby