|
|
|
20.10.02
Vi tog jo op til Michael i Århus, og
vi var meget spændte på hvad han ville sige til mads arm.
Jeg havde min svigermor med så hun
kunne hjælpe mig med at huske alt hvad der ville blive sagt.
Jeg må indrømme, at jeg ikke husker
meget af det Michael sagde, men i store træk var det noget med at han
regnede med at mads nok skulle komme sig på sigt. Men der kunne blive noget
med finmotorikken, så koncertpianist ville han nok ikke blive. Men det tror
jeg altså heller ikke han skal være. Det er da nådigt sluppet hvis det
ikke bliver til mere....!
Men der var også noget med, at han har
noget med trompet arm. Jeg kan ikke huske hvad hele ordet hedder. Men dette
skulle nok også blive bedre. Og til sidst var der noget med, at han har en
indadrejning på venstre hånd/arm men dette skulle vist være et godt tegn,
så mener jeg Michael sagde, at så kunne man se at nerven ikke havde været
revet helt over. Til sidst nævnte Michael noget med en muskel, som først
er ved at blive dannet i armen nu og den ville han følge, for at se om den
udviklede sig som den skulle, og der kunne evt. komme en operation på tale
hvis den ikke udviklede sig som den skulle.
Michael vil så følge os og vi skal
til Århus om et 1/2 år.
Ellers går det rigtig godt med Mads. Han
begyndte at kravle rigtigt den dag han blev 10 måneder og nu er han 11 måneder
og kan stå selv kortvarigt.
Mads' dagplejer er sat til at træne Mads hver dag og der er koplet en Ergoterapeut på, som hjælper og vejleder hende. På den måde aflaster det mig rigtig meget og jeg ved, at han bliver trænet hver dag. 13.08.03 Vi skulle have været op til Michael i Århus i vores ferie i juli, men Mads fik mellemørebetændelse og sprængte trommehinden og 40.3 i feber. Så den tur måtte vi aflyse desværre. Vi har fået en ny tid 1-9-03 og Frederik (min mand) har lige fortalt at han desværre ikke kan den dag. Men jeg vil ikke aflyse denne tid så jeg tager min svigermor med i stedet for. Jeg vil have undersøgt den arm nu da jeg synes at mads albue buer alt for meget udad, især nu er det meget tydeligt da han er begyndt at kravle. Det ser helt forkert ud nogle gange. Efter Mads
blev syg fik vores store pige Sarah også feber og falsk strubehoste. |
|
| ||||||||||||||