Akupunktur
Akupunktur
er en behandling som kineserne har brugt i mere end 5000 år. I Vesten
fandt vi først ud af at bruge akupunktur i midten af 1900-tallet.
Behandlingen bruges til at rette op på ubalancer i kroppen. Man stikker
fine nåle ind bestemte steder, så energien kan strømme frit igen.
Nålen
er 3 gange mindre end den fineste synål. Det vil sige at den er meget
mindre, end de nåle man bruger til indsprøjtninger og blodprøver. Nogle
mærker næsten ingenting, andre mærker et lille jag eller ”stød”.
Jeg synes ikke det særlig ondt – lige når nålen stikkes ind kan det
godt føles ubehageligt, men det går hurtigt over. Nogle steder gør det
mere ondt end andre.
Martin
– min fys. – siger at når det gør ondt, er det fordi kroppen
arbejder. Når jeg sidder med nålene i armen eller skulderen, føles det
som om armen er lam. I flere timer bagefter er armen meget slap, og jeg
bliver frygtelig træt. Næste dag kan jeg stadig mærke og se ,der hvor nålene
har siddet. Følelsen af at armen er slap, er næsten helt væk.
Akupunktur
føles godt fordi jeg bedre kan bevæge alle musklerne rundt omkring
skulderen . Indtil for et år siden havde jeg altid mere eller mindre ondt
i arm, skuldre og ryg. Selvom jeg lavede øvelser hver dag, og gik til fys.,
gjorde det stadig ondt. Derfor foreslog Martin – min fys. – at jeg
kunne prøve akupunktur. Han mente, at der ville være en chance for, at
det kunne hjælpe mod mine smerter i armen. Efter 2 behandlinger (1 i hver
arm) havde jeg overhovedet ikke ondt mere. Det holdt smerterne væk i næsten
1 år. Nu er jeg lige startet på ” en kur” igen, og regner med at jeg
kun behøver få behandlinger. Man kan få akupunktur mange steder –
bl.a hos læger, fysioterapeuter og akupunktører. I mit tilfælde er
fys-behandlingen gratis, hvorimod vi selv skal betale for akupunktur
selvom det udføres af en fys. Vi giver 70 kr. pr. gang.
Top
Føleforstyrrelser
Min
mor har bedt mig skrive dette fordi det er vigtigt for forældre at vide,
at man godt kan have et punkt/punkter på armen, hvor det er ubehageligt
at blive rørt. Det er umuligt for mig helt at forklare hvordan det gør
ondt, så mor har givet det navnet: følelsesforstyrrelse. Følelsen har været
der så længe jeg kan huske, men jeg har aldrig tænkt over at fortælle
det. Først da jeg var 10 år kom vi til at tale om det ved en tilfældighed.
For mig gælder det hele ydersiden af overarmen – det kan sikkert være
forskelligt fra person til person. Samtidig er stedet meget følsomt
overfor slag. Det gør meget mere ondt i venstre overarm hvis jeg f.eks støder
mod noget, end det ville have gjort på højre - selvom det gøres med
samme kraft. Det er også ubehageligt hvis nogen tager fat i min venstre
arm, eller giver et venskabeligt dask.
Top
Balancetræning
Min
balance er ikke særlig god – det var f.eks vildt svært at lære at
cykle, og jeg brugte rigtig lang tid på at lære det.
Jeg er stadig mere usikker på cykel end andre på min alder, og
jeg føler mig faktisk ikke særlig tryg ude i trafikken. Når jeg kigger
bagud for at se om der kommer biler, slingrer cyklen fordi det er svært
at ”holde kursen”. Hvis
jeg skal stoppe, og signalere, kan jeg ikke løfte venstre arm højt nok
op. Jeg bruger bare højre arm, og det kan bilisterne sagtens finde ud af.
For
et par år siden, gik jeg på ”Thommysminde” for at styrke min
balance. ”Thommysminde” er et træningscenter for handicappede børn
og voksne.
Det
adskiller sig fra andre steder ved at man f.eks kan træne udendørs på
en ”legeplads” med bl. a små bakker og balance-bomme. Der er også
mulighed for ride-træning, hvor man på hesten laver øvelser, der minder
om akrobatik i cirkus.
Hver
uge red jeg i ca. en halv time efterfulgt af træning i gymnastiksal.
Det
at man rider på hest, gør det hele meget sjovere. Den følelse af at
arbejde sammen med dyr er vildt fantastisk.
Jeg
skulle bl. a gå krabbegang og stå på et ben, på hestens ryg mens den
var i bevægelse.
Vi
vidste godt at min balance ikke ville blive perfekt, men det har hjulpet, og
det var mega - sjovt.
Top
|