 |
| Fodbold
|
Fodbold:Til fodbold er der næsten ingen hindringer, bortset fra nogle enkelte opvarmningsøvelser – f.eks er det svært at lave armbøjninger. Når man bliver større vil det måske være mere svært at være målmand fordi de andre skyder mere hårdt og præcist. Jeg går ikke længere til fodbold, men kunne godt lide det fordi jeg ikke var så meget anderledes end de andre. Jeg kunne selvfølgelig også lide sporten i sig selv. F.D.F
er jo en slags spejder. Man leger, snitter træ, hugger brænde, laver mad over
bål o.s.v. Man får også mulighed for at hygge sig, og bare være sig selv. Til
alle disse aktiviteter ( og mange andre ), klarer jeg mig særdeles godt. Det er
kun nogle enkelte lege jeg ikke kan være med til. Hvis det er tilfældet, siger
jeg det bare til lederne, og det er selvfølgelig okay…
Lejrene
er det sejeste. Nogle er barske og handler udelukkende om overlevelse – det er
kun for de store. Det er fedt, udfordrende og HÅRDT! Andre lejre er mere hygge
og temaerne er beregnet på alle børn – også de små. Sidste
sommer var jeg i Norge. Når man er på sin første fjeldtur ligger man i
standlejr 2/3 af tiden – dvs. at
man sover samme sted, og tager på ture fra lejren. Den sidste 1/3 er man på
hike – vandreture hvor man slår ”minilejr” for en enkelt overnatning.
Fordi man skal gå rundt med rygsækken, skal der pakkes meget omhyggeligt, så
kun det mest nødvendige tages med. Det
er vigtigt at have en god rygsæk der kan indstilles til ens egen krop. Inden sådan
en tur skal man træne i forvejen, så man har god kondi og stærke muskler. Man
skal også vænne sig til at gå med fuld oppakning. Det er nemlig slet ikke så
let at vandre i naturen med 12-15 kg. på ryggen. Man skal jo både klatre, gå
over vandløb, rutsche ned af bakker og
samtidig holde balancen – og det er altså svært skulle jeg hilse og sige.
Inden turen forberedte jeg mig ved at gå lange ture med rygsæk – i starten
lagde vi kun lette ting i, efterhånden blev den tungere og tungere. Jeg drønede
faktisk rundt i villakvarteret og skoven med rygsækken fuld af
pasta, ris, kartofler og hvad vi ellers fandt. Men det var slet ikke nok –
muskler kan ikke optrænes i løbet af 14 dage, men skal bruge flere måneder.
Jeg klarede mig og havde en rigtig fed tur, men det var helt vildt hårdt for
kroppen. Når jeg skal af sted igen i sommeren ´05 overvejer jeg at melde mig
til den ”store tur” - vandrelejr i fjeldet, hvor man slår lejr hver dag og
lever af TORO (frysetørret mad). Jeg prøvede det i 3 dage denne sommer, og
synes det var lejrens absolutte højdepunkt – helt klart en kanon fed
oplevelse. Men det kræver altså at frk. Lindgaard træner vildt og voldsomt
allerede fra nytår. Førhen
gik jeg til svømning en gang om ugen. Det var blandt andet godt for musklerne.
Svømning er også dejligt, fordi det er rart at have armen under vand, hvor den
er næsten ti gange lettere at løfte og bevæge. I
starten arrangerede jeg med min svømmelærer, at svømme langs kanten, så jeg
havde noget at gribe fast ved, hvis jeg følte mig usikker. Jeg bliver nok
aldrig placeret på Top 10, men jeg drukner i hvert fald ikke hvis jeg falder i
vandet! Jeg
går ikke til skydning som sådan. Det var en aktivitet, jeg meldte mig på i
sommerferien, fordi det lød spændende. Det VAR faktisk spændende. Jeg
kunne sagtens holde geværet og skyde, men desværre gjorde stillingen ondt,
fordi albuen stødte i bordet.
Ingen
problemer der. Vi øvede agility, hvor Aya (og nogle gange mig) skulle
over/under forhindringer på en bane. Vi havde også lydighedstræning, hvor vi
begge to skulle lære at høre efter. Aya skulle også udføre sportræning –
altså finde ting og personer der er forsvundet. Både Aya og jeg hyggede os
gevaldigt, og blev møgbeskidte!!! Jeg
prøvede kun tennis nogle få gange. Det er meget svært, fordi man skal spænde
armmusklerne så meget. Man skal tit bruge begge hænder, og jeg fik rigtig ondt
i mine håndled hver gang. Tennis er en svær sport for børn med svage led i
armene.
Det
var vildt skægt at danse til noget vildt sejt musik. Jeg
fik også en masse gode venner. Min
venstre arm kunne selvfølgelig ikke gøre det samme som højre, og nogle bevægelser
var svære, men det var der ingen der rigtig lagde mærke til ved opvisningen.
Bare fedt!!!
Håndbold
var den første sport jeg gik til, lige da jeg begyndte i børnehaveklasse. Det
gik sådan set godt nok – vi var alle sammen lige gode (eller dårlige!). Når
man er lille, går man mest rundt med bolden og tæller skridt (dvs. 1-2-3-kast,
1-2-3-kast). Det kunne jeg sagtens finde ud af. Jeg stoppede med håndbold inden
vi rigtig begyndte at løbe rundt på banen, fordi det var lidt kedeligt i længden.
Hvis jeg havde fortsat og stadig spillede i dag, ville jeg nok have større
problemer. Det ville være svært for mig at kaste præcist, og gribe bolden i
farten.
|
