Andreas Historie

Andreas er født den 11.01.1999.
Han kom til verden efter megen venten. Da fødslen gik i gang tog vi ind til Holstebro Sygehus, hvor vi kom ind på fødestuen. Da Andreas hovede var født, forsvandt mine presseveer, og min jordemoder tog en hurtig beslutning. Hun bad fødselshjælperen om at lægge sig på min mave, mens hun hev Andreas ud. Andreas havde ikke på noget tidspunkt i forløbet været i livsfare, heldigvis. Vi bed dog mærke til hans højre arm, som hang slapt ned langs hans side, med hånden knyttet. Der var en børnelæge inde og kigge til Andreas dagen efter, og han sagde at der ikke var noget galt, og at han troede at nerverne var blevet klemt lidt, og at det ville rette sig inden for kort tid.

Til 5 måneds kontrol ved vores praktiserende læge, var Andreas arm ikke blevet synderlig bedre, så vi blev sendt til Herning Sygehus. Vi skulle starte med fysioterapeut. og de kontaktede os med tidspunktet for starten på et nyt kapitel. Første dag til behandling fik vi øvelser til brug derhjemme, samtidig med at vi skulle komme til behandling en gang hver 14 dag. Vores fysioterapeut fortalte os, at Andreas var meget bedre til at bruge hans arm, end andre børn hun havde til behandling. Det var vi meget glad for at få at vide "for så er det jo ikke så slemt".

Efter et halvt år med behandling og øvelser kom vi til kontrol, hos en børnelæge på Herning Sygehus. Han ville gerne se Andreas om et års tid. Året gik, og vi blev indkaldt til kontrol. Der fik vi taget røntgenbilleder af hans arm. Arne Bach (børnelæge) syntes at det så fint ud "så kom til kontrol igen næste år". Som sagt så gjort. Vi var til kontrol med Andreas hvert år, og vi fik at vide at det "så fint ud"

I år 2002 sendte Arne Bach os videre til fysioterapeut, da der var tilbagegang med Andreas albue. Da vi efter et ½ års øvende og strækkende skulle holde ved fysioterapeuten, foreslog hun os at snakke med Arne Bach om en natskinne til Andreas og evt. en henvisning til Michael Davidsen. Natskinnen kunne Dr. Arne Bach ikke se nogen grund til, og hvis vi gerne ville snakke med Michael Davidsen så kunne han da godt henvise os hvis det var det vi ville.

I Marts 2004 oprandt tiden hvor vi skulle have en samtale med Michael Davidsen. Aldrig har en læge tiltalt os så meget og Andreas syntes at han var mere sej end spiderman. Han undersøgte Andreas, og kunne fortælle os hvad der var galt med Andreas. Det har vi nemlig aldrig fået at vide før. Diagnosen var Duchenne Erbs Parese. Han ville tilråde en operation plus at Andreas fik en natskinne.

Den besked skulle vi lige sluge, samtidig med at vi var ovenud lykkelig, for at der var en læge der ville og kunne gøre noget for Andreas. Vi blev enig med Michael Davidsen om at Andreas skulle komme til Århus og blive scannet. Derefter ville vi få en tid for operationen. Den 16.09.2004 oprandt den store dag. Operationen skulle foregå fra morgenstunden. Som andre forældre der har været

i vores situation, kan tiden blive lang, mens man venter på nyt. Efter 2 timer ville

Michael Davidsen gerne snakke med os. Han kunne fortælle at alt var gået efter planen og at han forventer en forbedring på 80-85%.

Så nu går vi med hurra gips. Det er så dejligt og Andreas tænker ikke over gipset mere. Han leger og spiller fodbold, kan faktisk klare det meste selv. Vi skal have gipset af d.01.11.2004. Også skal vi igang med genoptræningen. Men det kommer vi også igennem, for nu er vi på rette vej.