Amalies Historie

bulletGæstebog 
bulletBilleder af Amalie
bulletEnglish version of Amalie's story
bulletUpdate 05.09.01  

Vi fik vort andet barn den 18. april 2000...denne gang blev det en pragtfuld
pige, Amalie. Vi har i forvejen Andreas på 2 år.
Min graviditet var forløbet planmæssigt, og en uge efter termin, gjorde
Amalie klar til ankomst. 3,5 time efter vandafgang, som var første tegn på
fødsel overhovedet, blev hun trukket ud i denne verden. Det viste sig
nemlig, at hun var 1 kg tungere end storebror var, da han blev født, og det
var der ingen der havde skudt hende til. Hun vejede 4400 gram og var 55 cm
lang. Da hendes hoved var kommet ud, sad skulderen fast. Jeg registrerede
godt, at jordemoderen trykkede på alarmknappen og min mand Claus lagde også
mærke til, at jordemoderens ansigtsudtryk ændrede sig drastisk. Jeg blev
bedt om at hæve benene helt op i lodret stilling (jeg tænkte ikke nærmere
over det på det tidspunkt) og inden der kom hjælp udefra i form af andre
jordemødre, havde min jordemoder trukket Amalie ud ved højre arm. Jeg lagde
mærke til, at hun var lidt blå men hun var frisk og blev lagt på mit bryst
med det samme. Da hun efter et par timer fik tøj på, kom min jordemoder hen
til mig og sagde: "Hendes højre arm er lidt slap, men det går over i løbet
af et par dage....!" Derudover fortalte hun mig, at hun var blevet nødt til
at trække hende ud, da Amalie kun ville have kunnet klare et par veer mere
med hovedet ude. Vi var jo klar til at tage hjem ambulant, men lige
pludselig skulle hun tilses af en børnelæge og en fysioterapeut. Det undrede
os meget, for hendes slaphed ville jo foretage sig  " i løbet af et par
dage". Men det var jo ikke tilfældet.
Amalie er i skrivende stund lige knap 6 måneder og vi går til fysioterapi med hende hver
3. uge og til kontrol ved børnelæge hver 2. måned. Der er sket rigtig meget
med hendes arm. Hvis man ikke ved det, lægger man nok ikke mærke til det.
Hun bevæger den ligeså meget som den venstre, både op og ned og ud og ind,
men hun har en tendens til at dreje hånden ind mod sig selv og til at holde
armen lidt ude fra kroppen, så det arbejder vi nu med at få bragt i orden.
Men det er først nu at jeg har set jeres hjemmeside. Jeg er sikker på, at
den ville have beroliget mig i de første par måneder, hvor alt var så
usikkert. Jeg bekymrede mig ihvertfald meget og tænkte tit over, om armen
nogensinde blev normal. Men idag, når jeg ser på Amalie, så ser jeg bare en
dejlig livsglad pige...armen er en biting, som vi selvfølgelig skal træne
med, men hvor vi i starten var meget koncentreret om at gøre alt hvad vi
kunne for at stimulere hendes arm, og sørge for at hun blev stimuleret meget
fra højre side, så er det i dag blevet en del af hverdagen og noget man gør
uden at tænke over det.

05.09.01 Amalie har det godt! Vi blev for en måned siden
"løsladt" fra Skejby Sygehus. Børnelægerne fandt, at
Amalie havde udviklet sig særdeles tilfredsstillende!
Dejligt! Folk kan ikke se, at hun nogensinde har haft
en lam arm. Vi kan som forældre dog godt se det, men
vi ved jo også hvad vi skal se efter! Vi skal dog
fortsætte med vores daglige øvelser, så hendes
albueled ikke bliver stiv! Men hun træner også sig
selv meget. Jeg er overbevist om, at hun ender ud med
at være højrehåndet! Hvis det giver problemer med at
få maden ind med højre hånd, så lader hun blot venstre
hånd skubbe lidt til den højre. Det er ret imponerende
at se, hvordan hun kompenserer og bruger de
hjælpemidler hun nu engang har!

Men hun er en rigtig dejlig tøs.....Se vedhæftede
billeder!

Andreas er startet i børnehaven og det går over al
forventning. Han er derudover også blevet ble-fri her
i sommerferien, så nu er han bare en stor dreng!
Amalie er dog slem til at drille ham. Hun kan så let
som ingenting vælte ham omkuld med sine 13,1 kg. når
Andreas selv kun vejer lige knap 14 kg! Hun er en
rigtig bølle overfor ham og hun ved lige præcis hvilke
knapper hun skal trykke på for at få ham til at græde!
Det er lidt svært som forældre, for på den ene side
vil vi gerne komme ham til undsætning, men på den
anden side vil det være bedre både for ham og hende,
hvis han selv kan sige fra!

Claus og Henriette Lindgaard Jensen email5.gif (24433 bytes)

Sidst opdateret d. 21-04-2006 af WebMaster